Ind og udmeldelse

Bliv en del af Byggeren

Her kan du læse om venteliste, indmeldelse og udmeldelse på Rødovre Byggelegeplads.

Opskrivning på venteliste

Der er venteliste til Byggeren. Ventetiden varierer, men er typisk mellem 1 og 2 år.

Et barn kan tidligst skrives på Byggerens venteliste fra den 1. maj i det år, hvor barnet starter i børnehaveklasse.

Opskrivning sker ved personligt fremmøde på Byggeren. Her udfylder I et stamkort, og barnet bliver skrevet på ventelisten.

Samtidig er der mulighed for at se stedet, stille spørgsmål og få en snak om, hvordan hverdagen på Byggeren fungerer.

Når der bliver en ledig plads

Når der bliver plads, kontakter vi jer og tilbyder barnet en plads på Byggeren.

Hvis I har brug for at tænke over tilbuddet, har I 8 dage til at svare. Hører vi ikke fra jer inden fristen, bortfalder tilbuddet.

Hvis I takker ja

Inden barnet starter, skal barn og forælder komme på Byggeren og udfylde en indmeldelsesblanket.

I får samtidig en introduktion til Byggeren og vores velkomstfolder. Nye børn og deres forældre bliver også inviteret til en fælles rundvisning.

Hvis I ikke ønsker pladsen endnu

Hvis tidspunktet ikke passer, kan I ønske en ny startdato op til 2 år frem i tiden. Vi kontakter jer igen, når vi nærmer os den ønskede dato.

Da Byggeren har løbende ind- og udmeldelse, kan vi ikke garantere, at der er en ledig plads på præcis det ønskede tidspunkt.

Vi tilbyder højst en plads 3 gange. Hvis der ikke takkes ja til et af de tre tilbud, bliver opskrivningen på ventelisten annulleret.

Ingen fremmødekontrol

Byggeren fungerer anderledes end en SFO. Der er ikke fremmødekontrol eller opsynspligt, og børnene kan derfor frit komme og gå fra Byggeren.

Det er forældrenes ansvar at lave aftaler med deres barn om, hvornår barnet skal være på Byggeren, og hvornår barnet skal gå hjem.

Pris

Der betales en månedlig takst for en plads på Rødovre Byggelegeplads. Taksten fastsættes af Rødovre Kommune.

Se aktuelle takster på Rødovre Kommunes hjemmeside

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske via den digitale pladsanvisning på Rødovre Kommunes hjemmeside eller via borger.dk.

Du kan gå direkte til udmeldelse her: Udmeldelse fra Byggeren.

Vi vil meget gerne have besked, hvis jeres barn bliver udmeldt. Det giver os mulighed for at sige ordentligt farvel og eventuelt tage en snak om baggrunden for udmeldelsen.

Hvis barnet har haft ansvar for en kanin eller andre dyr på Byggeren, skal vi samtidig aftale, hvad der skal ske med dyret. Eventuel udestående betaling for eksempelvis foder skal også afregnes.